Muligheder for indkøb

Sejlende til Udbyhøj Lystbådehavn har gode muligheder for at købe friske købmandsvarer og bagerbrød. Blot 300 meter fra havnen finder man den lokale købmand, der sælger alt fra friske rundstykker til ferske grillbøffer. Derudover er der mulighed for at få leveret varer fra Dagli'Brugsen i Råby mod betaling af et gebyr. Sidst men ikke mindst finder man iskiosken og grillbaren Kabyssen på selve havnen.

I landsbyen Udbyhøj er der en mindre købmand, hvor det er muligt at handle de mest almindelige dagligvarer. Købmandsbutikken ligger kun 300 meter fra lystbådehavnen. Købmanden har åben alle dage - hverdage såvel i weekenden og helligdage - fra klokken 7 til 19. 

Du kan også få leveret friske varer direkte til din båd hver dag fra Dagli'Brugsen i Råby. 

For et gebyr på 25 kroner tilbyder Dagli'Brugsen Råby udbringning til sejlende gæster på Udbyhøj Lystbådehavn.

Du kan bestille varer på tlf. 8647 3084 eller mail her.

Bestil inden kl. 15, få leveret inden kl. 17.30. Morgenbrød bestilles dagen før.

På Udbyhøj Lystbådehavn finder du Kabyssen - som er en iskiosk og grillbar. Kabyssen har åben fredage, kl. 16 - 20 samt lørdag, søndag og helligdage, kl. 12 - 20.