Velkommen til Udbyhøj Lystbådehavn

Lystbådehavnen har omkring 200 bådpladser og gode faciliteter. Her er for eksempel eget tankanlæg, bane til beachbold samt gode toilet- og badefaciliteter.

Omkring 1.000 gæstesejlere og lidt over 100 fastliggende både nyder hvert år stemningen og naturen ved Udbyhøj Lystbådehavn.

Udbyhøj er en lille havneby, der er delt af Randers Fjord. På nordsiden finder du Udbyhøj Lystbådehavn og en børnevenlig strand med det blå flag - ganske tæt på den lokale campingplads. Nord og syd forbindes sammen med en kabelfærge.