Sikkerhed på havnen

Udbyhøj Lystbådehavn tænker på sikkerheden. Hjertestarteren hænger ved madpakkerummet - tæt på havnekontoret. Læs mere om sikkerheden på havnen herunder.

Vær parat, hvis uheldet skulle være ude

De første minutter er de vigtigste ved brand, drukneulykker, hjertestop, forureningsuheld m.m. Idet havnen ligger afsides, er der lang kørevej for redningsmandskabet.

Alarmering

Ring 112 for at få hjælp - Du får fat i alarmcentralen.

Fortæl kort og præcist om uheldet:

  • Hvor på havnen er ulykken sket?
  • Hvad der er sket – så alarmcentralen kan sende den rigtige hjælp?
  • Hvor mange der er kommet til skade?
  • Hvilket telefonnummer du ringer fra?
    (Bliv ved telefonen, hvis der ikke er brug for din hjælp på ulykkesstedet.)

Brand

Red, alarmer, sluk og begræns

Brand i både

  • Red personer i båden.
  • Sluk branden med nærmeste slukningsredskab (håndslukkere på broer og/eller brandpumpe ved miljøcontaineren eller et brandtæppe fra båden). Hvis der er personer i båden, som ikke umiddelbart kan komme ud, skal du koncentrere slukningsarbejdet omkring disse, indtil hjælpen kommer frem.
  • Findes der slukkere i båden, benyttes disse samtidig.
  • Luk for gassen.
  • Fjern gasflasker.
  • Afbryd strømmen om bord. Er der strøm fra land, skal du også afbryde denne.
  • Hvis det ikke er muligt at få ilden under kontrol, fjernes enten det brændende fartøj fra de omkringliggende både, eller de omkringliggende både fjernes for at undgå, at ilden breder sig.

Ild i personer

  • Sørg for den brændende person kommer ned at ligge, så flammerne ikke står op i hovedet.
  • Sluk branden fra hovedet og nedefter.
  • Sluk branden med vand eller et tæppe.
  • Køl forbrændingen med koldt vand og fjern løstsiddende tøj.
  • Fortsæt med køling af forbrændingen, indtil det ikke gør ondt mere.
  • BRUG ALDRIG pulver eller CO2-slukker på en person.
  • Ved større forbrændinger ring 112.

Ild i klubhus/restaurant/øvrige bygninger

  • Ring 112.
  • Red mennesker, der er i øjeblikkelig fare.
  • Påbegynd evakuering af personer.
  • Benyt nærmeste slukningsredskab.
  • Luk vinduer og døre om muligt.

Ild i biler/lastbil

  • Få alle ud af bilen (ild i person).
  • Åben evt. motorhjelm EN ANELSE for bedre at kunne slukke en motorbrand.
  • Fjern brandbart i nærheden af bilbranden.
  • Ring 112.

Drukneulykker

  • Red personen op i en båd eller på land.
  • Tilkald opmærksomhed og få hjælp, så hurtigt du kan.
  • Ring 112.
  • Ved bevidstløshed påbegynd genoplivning.
  • Hent hjertestarter ved havnekontoret. 

Personskader

  • Læg personen ned.
  • Støt beskadigede områder.
  • Beskyt mod klimaet.
  • Stands blødninger.
  • Tal beroligende.
  • Ring 112. 

Forureningsulykker

  • Stop/begræns udsivningen, hvis det er muligt.
  • Ring 112.
  • Hent miljøkittet ved brandpumpen (i miljøcontaineren).
  • Tildæk evt. kloak.
  • Iværksæt 1. indsats ved udlægning af olieabsorberende midler/pølse.

Synkende både

  • Hent brandpumpen og anvend den som dykpumpe.
  • Prop hullet til.
  • Hejs fartøjet på land, hvis det ikke er muligt at stoppe lækagen